KOSMOS

Film artikulerer vores myter og drømme – og giver os billeder af kulturens forfatning. I Kosmos-serien præsenteres samtidens aktuelle tendenser og brydninger med afsæt i hele spektret fra Hollywoodfilm til pulpfilm. Alle Kosmos-seriens bøger er skrevet med 100 procent passion og gør en dyd ud af at lade filmene komme til orde som vidner til en verden i transformation.

Serien er redigeret af Peter Ole Petersen.


Kosmos 10 - Cage

KOSMOS 10

Too Great for the Eye of Man. Notater om Nicolas Cage på film

Lars Knudsen


Too Great for the Eye of Man fortolker en række af Cages store roller, hans tilgang til skuespil, og de dybe længsler hans figurer manifesterer. Det er samtidig et kritisk blik på den dominerende opfattelse af kunst, af hvad der er godt.

Bogen undersøger, hvorfor vi elsker Nicolas Cage, men også hvorfor Cage ofte er blevet opfattet som så meget for meget, så sublim, at vi er nødt til at afvise ham.

224 sider, 175 kr.

Køb bogen her


Kosmos 9 - Noir Redux

KOSMOS 9

Noir Redux.
Noter om cinemato­grafisk skopofili

Karsten Wind Meyhoff

Noir Redux handler om kriminalfilm og forbrydelsens rolle i vores kultur. Med afsæt i heist-film, den franske nouvelle vague og seriemorderfilm kortlægges nogle af nutidens mest populære genrer som udtryk for en særlig livsform og kamp mod det borgerlige samfund. Derudover opridses konturerne af begæret efter at se og komme helt tæt på overskridelsen.

256 sider, 175 kr.

Køb bogen her


Kosmos 8 - Mondo Americana

KOSMOS 8

Mondo Americana.
Teser om uregerlighed, mareridt, pulp og utopier

Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff

Amerika er et uregerligt land. Det også et land rettet mod fremtiden og altid på vej mod det nye. I Mondo Americana skitseres den amerikanske drøms betydning for det amerikanske samfund, men også hvordan drømmen ofte forvandles til mareridt. Mondo Americana tager afsæt i pulpfilm og populærkultur og viser, hvordan de er udtryk for en levende amerikansk mytologi, artikuleret i dragende billeder og fortællinger. Den amerikanske horrorfilm er i fokus, da overgangen mellem drøm og mareridt her er særligt tydelig. Som sådan er Mondo Americana oplagt læsning for dem, der vil forstå det forestående amerikanske præsidentvalgs historiske og mytologiske rødder.

144 sider, 125 kr.

Køb bogen her


Kosmos 7 - Mondo Mythologica

KOSMOS 7

Mondo Mythologica.
Teser om zombier, Disneyland, AI og undtagelsestilstand

Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff

Zombier og cyborgs er to prominente figurer i vores forestillingsverden. De viser os konturerne af en fremtid hinsides mennesket. Samtidig tematiserer de nutidens komplekse konflikter om fællesskabets karakter, samliv med andre intelligenser og ikke mindst livet i en permanent undtagelsestilstand. Mondo Mythologica fortæller historien om figurernes lange mytologi og dybe fascinationskraft gennem analysen af klassiske film som Westworld, Blade Runner og Terminator, samtidig med at den tegner et portræt af filminstruktøren Georges A. Romeros værk, især hans zombie-epos, som startede med klassikeren Night of the Living Dead. Som bonus bliver der givet svar på, hvorfor Walt Disney er den farligste mand i Amerika.

256 sider, 175 kr.

Køb bogen her


Kosmos 6 - Indiana Jones

KOSMOS 6

Indiana Jones. En hagiografi

Tore Rye Andersen

Bogen tegner et passioneret og medrivende portræt af den kendte og elskede eventyrhelt Indiana Jones a.k.a. Dr. Henry Walton Jones Jr. Ikke nok med at Indiana Jones er en af de mest ikoniske helte i actionfilmens historie, han er også et af de første eksempler på en filmkarakter, der har transcenderet mediet og blevet en del af et omfattende populærkulturelt felt, der tæller alt fra computerspil til tegneserier, filmiske spinoffs og fan fiktion. Indiana Jones - en hagiografi giver med centralt udgangspunkt i filmheltens første eventyr Jagten på den forsvundne skat et veloplagt bud på hvorfor den piskesvingende eventyrer er blevet en af de mest mindeværdige og elskede filmkarakterer nogensinde.

112 sider, 75 kr.

Køb bogen her


Kosmos 5 - INTERVENTION

KOSMOS 5

INTERVENTION.
Konflikt som metode i dokumentarfilm.

Mads Mikkelsen

Bogen handler om den moderne dokumentarfilm og retter fokus mod interventionen som en særlig måde at skabe konflikt på og dynamisere den faktabaserede film. Ikke nok med at interventionen giver instruktøren råderum til at sætte virkeligheden i scene og udfordre filmens medvirkende, den placerer også filmens skaber og publikum i et minefelt, hvor vanlige magtpositioner bliver udfordret og sat på spil. INTERVENTION - Konflikt som metode i dokumentarfilm kigger nærmere på et af genrens spændingsfelter og giver et originalt bud på, hvordan dokumentarens nyvundne popularitet kan spores til nogle af dens mest udfordrende værker.

112 sider, 75 kr.

Køb bogen her


Kosmos 4 - Paranoia på film

KOSMOS 4

Paranoia på film.
Om overvågning, panik og konspirationsteori i thriller- og science fiction-genren

Peter Ole Pedersen

I bogen rettes fokus mod en velkendt følelse hos mange mennesker: paranoia. Tilstanden skildres levende i en mængde moderne thrillers og science fiction-film og kan i disse genrer ofte opleves som resultat af overvågning, hemmelige konspiratoriske sammensværgelser og et retssamfund der er løbet løbsk. Bogen undersøger hvordan brugen af overvågning påvirker både vores retssamfund og vores privatliv og hvordan dette kommer til udtryk i thrillerens dramatiske plot og science fiction-filmens visionære scenarier. Kult- og kanoniserede filmværker som Francis Ford Coppolas The Conversation (1974), David Finchers Panic Room (2002), George Lucas THX 1138 (1971) og Steven Spielbergs Minority Report (2002) bliver analyseret i en aktuel og vedkommende udlægning af populærfilmens fremstilling af paranoia.

160 sider, 75 kr.

Køb bogen her


Kosmos 3 - Mondo Heroes

KOSMOS 3

Mondo Heros.
Teser om storbyen, det rurale, selvtægt og overlevelse

Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff

Mondo Heros handler om selvtægt og angsten for det rurale i amerikansk kultur. Med afsæt i Michael Winners Death Wish (1974) og John Boormans Deliverance (1972) portrætteres et land præget af konflikt og vold mellem borgerne. Mondo Heros er andet af fire bind i serien Mondo Americana, hvor de to forfattere skriver om amerikansk kultur og historie med udgangspunkt i genrefilm.

172 sider, 75 kr.

Køb bogen her


KOSMOS 2

Død over Hollywood

Andreas Halskov

Bogen tegner et billede af New Hollywood-film fra især 1970'erne op til revision og kigger på, hvordan disse nye filmklassikere trækker dybe eksistentielle spor i en populærkultur, der ellers har tendens til at sky tilværelsens mere alvorlige emner.

160 sider, 75 kr.

Køb bogen her


Kosmos 1 - Mondo Pop

KOSMOS 1

Mondo Pop.
Teser om americana, broderskab, autoxploitation og souldrivers

Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff

I Amerika er bilen det ultimative symbol på frihed, og livet på vejene lig med drømmen om uafhængighed. I Mondo Pop beskrives autokulturens vitale fællesskaber gennem bil- og truckerfilm med fokus på henholdsvis The Fast and Furious-sagaen og Convoy. Det handler om en særlig benzindreven amerikansk livsfilosofi, om at køre for livet og om at leve for at køre.

2. oplag.

112 sider, 100 kr.

Køb bogen her